Ingrid Kæseler
'Denne Nye Verden - overvejende Tekstil paa Lundsgaard Gods'

'Denne Nye Verden - overvejende Tekstil'
5 april - 1 juni 2025
Fredag 15-18, lørdag-søndag 13-17
Lundsgaard Gods, Lundsgaardvej 15, 5300 Kerteminde



   
 
Ingrid Kæseler: Denne_nye_verden-overvejende_tekstil_paa_Lundsgaard_Gods
Ingrid Kæseler: 'Botanic Performance': ‘Fujigasane’, Blåregn. ‘Umegasane’, Blomme.‘Mutsugasane’, Fyr. 2025. Akryl på nylon, træ, aluminium. Tre kabinetter: 220/180/160 x 55 x 55 cm.
AVPD: ‘Fabric 4’, ‘Fabric 5’, 2025. Knyttet 10mm polyester reb, aluminium, 245 x 140 cm, 255 x 91 cm.
Kristine Mandsberg: ‘BIG BLOB // Light pink’, ‘BIG BLOB // Bordeaux’, ‘BIG BLOB // Orange’, ‘BIG BLOB // Light blue’, 2025. Nylon fibre, maling, nylon jersey, skum, pvc skumplade. 60cm x 42cm x 15-20cm.
Foto: Dorte Krogh


‘Botanic Performance’ viser stiliserede botaniske motiver, der mimer udtrykket i de plantefarvede kimonoer, som japanske kvinder brugte for mere end tusind år siden. Disse dragters symbolske farvekombinationer ’performede’ præcist de skiftende årstiders vekslende plantearter - som udtryk for en aktiv indlevelse. Iklædt dragter med navne som 'Fyr', 'Blomme' og ’Blåregn’, forstærkedes erfaringen af altings samhørighed.


Pressemeddelelse

Udstillingen 'Denne Nye Verden - overvejende Tekstil', sætter fokus på tekstil som et medie, der helt aktuelt, danner afsæt for mange kunstnere, kunsthåndværkere, designere og arkitekters arbejde. Udstillingen vil i en dansk kontekst vise, hvordan forskellige kunstarter mødes i et tekstilt krydsfelt.

Tekstil er selvfølgeligt tilstede i vores liv, og relaterer til sammenhænge, som vi er fortrolige med. Vi føler os trygge, og når det bruges i kunstneriske sammenhænge, har det potentialet til at bringe noget overraskende og fornyende med sig, fordi det ofte taler direkte ind i vores hverdag. Det kan stille spørgsmålstegn og rokke ved grundlæggende opfattelser af, hvordan vi lever vores liv.

Kunstnerisk set danner tekstil i dag et genre-brydende felt. Et åbent felt, som det er muligt at nærme sig med mange forskellige tilgange og udgangspunkter. At det er tekstilet, der er blevet eksponent for et så markant genre-brud, var måske ikke til at forudse. Men et faktum er, at tekstil lige nu er genstand for stor opmærksomhed på tværs af fagligheder – en stor smeltedigel.

At nedbryde skellene mellem de forskellige kunstarter har været praktiseret af flere ikke mindst Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982), som arbejdede indenfor alle genre: grafik, møbel, tekstil, design, maleri, skulptur og arkitektur. Han ønskede at skabe en syntese mellem kunstarterne - et samspil, som han og hans samtidige, søgte at kanalisere ud i virkelighedens rum. I den forbindelse kan også nævnes Nanna Ditzel og Verner Panton, der med tekstiler som omdrejningspunkt, pegede på nye måder at leve på, nye måder at være tilstede i et rum - iscenesat så det var muligt at leve sin hverdag i 'denne nye verden'. Der er sket meget siden og tilgangen i dag er en anden end i 60'erne og 70'erne, men de tre er stadig helt aktuelle og tænkes repræsenteret i udstillingen med et værk af Gunnar Aagaard Andersen.

Ønsket om, at kunsten skal gribe ind i den sociale sfære og være i kontakt med menneskers hverdagsliv, næres af mange kunstnere og udstillingen 'Denne Nye Verden - overvejende Tekstil' vil vise, at tekstil i dag har potentialet til at gøre det.

Udstillingen er kurateret af: Torgny Wilcke, Anne Fabricius Møller og Ingrid Kæseler.

Deltagende kunstnere i alfabetisk rækkefølge:

Adam Christensen
Ane Henriksen
Anne Fabricius Møller
Anne-Mette Schultz
AVPD
Begitte Lynge Andersen
Birgitte Boesgaard
Caroline Freja Langdahl
Cecilie Bendixen & Laura Baruël
Charlotte Østergaard
Claus Egemose
Danh Vo/ Kvadrat
Ellen Bangsbo
Ellen Hyllemose
FOS
Grete Sørensen
Gunnar Aagaard Andersen/ Ege Carpets
Hannah Heilmann
Henrik Vibskov
Iben Høj
Ingrid Kæseler
Kaj Nyborg
Kirsten Nissen
Kristine Mandsberg
Martin Erik Andersen
Mette Ussing
Mette Winckelmann
Signe Emdal
Søren Nielsen
Torgny Wilcke
Tove Storch